Tandreguleringens faser

En tandregulering følger almindeligvis et forløb, der varer fra 6 mdr. til to år, og kan opdeles i nedenstående faser:

  • Forundersøgelse og rådgivning hos specialtandlæge i ortodonti. Her kortlægges ens behov, og specialtandlægen følger op med et behandlingsforslag.
  • Kan du acceptere behandlingsforslaget, vil der blive taget røntgenbilleder af hoved og tænder, aftryk af tænder, samt fotos af ansigt og mund.  
  • Specialtandlægen analyserer materialet og laver en personlig behandlingsplan, hvor han - udover dit bid - også tager hensyn til at gøre din ansigtsform, din profil og dit smil så harmonisk som muligt.
  • Derefter følger den aktive behandling. Der vil blive sat bøjle på tænderne og de flytter sig gradvist. Bøjlen skal kontrolleres på klinikken hver 4.-8. uge. 
  • Den sidste del af behandlingen handler om at stabilisere den nye tandstilling. Dette gøres ved hjælp af en individuel tilpasset metaltråd, der limes på bagsiden af tænderne. Derudover er det i nogle tilfælde hensigtsmæssigt at anvende en ganebøjle.